Spring til indhold

Samarbejde, kommunikation og blinde pletter

Del dette indlæg

I vores arbejde, privatliv og fritidsliv har vi forskellig adfærd, men vi har også vores blinde pletter. Noget i vores adfærd, som er blindt for os. Vi ved faktisk slet ikke, at vores adfærd kan virke anstødene for nogen.

Hvordan skulle vi også kunne det, når vi ikke ved det? Her er konstruktiv kritik og feedback vigtige redskaber, fordi det kan hjælpe os med at rette op og identificere vores egne blinde pletter i vores adfærd eller arbejde.

Selvfølgelig skal vi ikke altid ændre vores væremåde, såfremt vi er glade for vores tilgang til vores venner og familie. Det skal dog siges, at hvis det virkelig genere vores omgangskreds og de har givet os feedback og konstruktiv kritik, er det måske dem, som skal arbejde med sig selv ift. accept – accepten af at vi som mennesker er forskellige og at vi alle har lige ret til at være her.

Taler vi derimod om en arbejdsrelateret relation, kan det være meget vigtigt, at vi virkelig lytter til den feedback og konstruktive kritik som kommer fra vores kollegaer. Hvorfor nu det? Fordi det kan skade arbejdsmiljøet, hvis vores adfærd er noget som genere mange af vores kollegaer.

Derfor er det så vigtigt, at de forskellige arbejdspladser har en god feedback kultur, hvor der også er plads til forskellighed.  

For at vi kan gøre det kræver det et trygt, åbent, ærligt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Et miljø, hvor vi ikke frygter at blive udskammet eller det som er værre, bare fordi vi kommer med konstruktiv kritik. Det kunne jo være, vi blev nødt til at komme med konstruktiv kritik til vores nærmeste leder.

Derfor vil det være en god ide, at man løbende forventningsafstemmer med hinanden. I udgangspunktet tror vi, at andre automatisk ved, hvad vi mener, men således er det ikke i praksis. Her må vi ind og afstemme: Hvad er det konkret, vi har brug for og forventer af hinanden. Hvis du f.eks. er frustreret over noget på arbejdet, er det vigtigt, at dine kollegaer ved, hvad du har brug for. Måske har du brug for en skulder at læsse af hos eller konstruktive ideer.

Derfor er det vigtigste redskab i vores arbejde kommunikationen. Vi skal dog ikke bare tale for at tale. NEJ vi skal være virkelig skarpe på vores kommunikation med hinanden. Den skal være tydelig og præcis. Hermed ikke sagt, at det er nok. Når vi afsender et budskab er det åbent for fortolkning af modtageren. Nøglen til vores succes ligger vores måde at kommunikere, komme med feedback og konstruktiv kritik på. Det er ikke let og mange misforståelser opstår hverdag fordi kommunikationen kører af sporet. For at komme tilbage på vejen til succes kan en åben og ærlig dialog være vejen frem, hermed ikke sagt at det er nemt da det kræver, at vi tør sige vores mening, men at modtageren også nysgerrigt spørger ind til det, vi har sagt uden at virke fordømmende. 

Jeg håber DU kunne brug hvad du læste.

Med bedste hilsner

Sara Randbæk Madsen


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.