Spring til indhold

2. Hvad andre mennesker tænker om dig – er deres problem

friendship, fun, backlighting
Del dette indlæg

7 hovedregler for livet er:

  1. Slut fred med din fortid – så den ikke forstyrrer din nutid
  2. Hvad andre mennesker tænker om dig – er deres problem
  3. Tiden heler næsten alt – giv det tid
  4. Ingen har ansvaret – for din lykke. Undtagen dig selv
  5. Sammenlign ikke dit liv med andres – og døm dem ikke, du har ingen ide om, hvad deres rejse handler om
  6. Stop med at tænke for meget – det er okay ikke at kende svarene. De kommer til dig, når du mindst venter det
  7. Smil – du ejer ikke alle verdens problemer.

 

Vær dig selv, det sir´ de gamle – kom til at tænke på den linje fra en dansk sang, men kan ikke finde den der har skrevet og sunget den.

Det med at være dig selv kan være svært, hvis du ikke passer ind i det selskab du er i. Du vil forsøge at passe ind og ændre dig selv, for at blive accepteret. Det er helt normalt, hvis du stadig er tro mod dig selv.

Du kan og skal ikke ændre dig selv så meget, at du ikke genkender dig selv i det selskab, så er det på tide at forlade selskabet og finde et nyt, hvor du bliver accepteret som den du er.

Vi vil gerne gøre alle tilfredse – vores pleaser gen – noget vi alle kender til – DET KAN VI IKKE. Vi har kun ansvaret for os selv og vores tanker. Det at ville tilfredsstille alle kan stresse os. Hvad nu hvis de synes jeg griner meget højt? Eller synes de min mave er tyk? Tanker som disse er ikke gode for os. Vi kan ikke ændre hvad andre tænker om os. Det er deres problem.

Derimod er det vigtigt at vi mærker efter – virkelig mærker efter. Nogle er gode til det og respekterer sig selv som den de er. Andre har sværere ved det. Jeg har her nogle spørgsmål, jeg stiller mig selv, hvis jeg synes mit pleaser gen tager for meget over.

  1. Jeg spørger mig selv om mine handlinger, er i orden med mig selv.
  2. Havde jeg gode intentioner, med det jeg gjorde?
  3. Tænker og accepterer at ikke alle kan lide mig.
  4. Tænker og accepterer at ikke alle kan være enige med mig
  5. Har jeg gjort mig umage?

Hvis jeg kan sige ja til alle fem punkter, har jeg besluttet mig for at være tilfreds med mig selv.

Hvis det er et menneske jeg gerne have det godt med og som jeg føler mig tryg ved, så kan jeg finde på at spørge dem om, hvad de tænker og føler. Bekymringen om at få et negativt svar er blevet mindre vigtig for mig. At lære nyt og se situationer fra nye perspektiver er vigtigt for mig, men helt grundlæggende tænker jeg, at jeg er god nok, som jeg er. Hvis der er nogen der ikke synes det, er det ikke mit problem.

Så hvad får du ud af at gå mindre op i, hvad andre tænker? Du får dig selv, din egen frihed fra spekulationer og retten til at leve dit eget liv.

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.