Stress er noget vi alle taler om. Hvem kender ikke udtrykket: Jeg er meget stresset! Er vi nu også det? Er det ikke fordi vi har travlt og føler vi ikke kan nå det, vi gerne vil.
Der er mange der bare har travlt, men hvordan kender vi forskel på travlhed og stress? Når vi har travlt, hvad enten det er meget eller lidt, er det som regel præget af en engageret og lystbetonet tilgang til de opgaver der skal løses. Vi finder energi i at udføre vores arbejde, i privatlivet eller ved fritidsinteresser. Denne lyst er ikke eksisterende, når vi har stress. Vi oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med vores arbejde eller gøremål.
Hermed er stress ingen sygdom, men vores krops reaktion på en længerevarende belastning, som kan medføre alvorlige følgesygdomme som f.eks. hjertekar problemer, depression, angst eller en eller anden form for misbrug. For nogle kan dette være enden på deres arbejdsliv og de bliver førtidspensionister.
Der findes ingen klar definition på stress, hvilket gør det meget svært for konsulenter, behandlere og forskere at arbejde med begrebet. Derfor er der mange gange flere spørgsmål end svar, når det omhandler stress.
Vi kender alle sætningen ”jeg er så stresset” selvom der er tale om, at vi travlhed. Vi er dermed til at skabe problemet, fordi vi omtaler stress i flæng, som noget vi alle er i mere eller mindre grad. Har du stress – er livet gråt og du har ingen energi til noget som helst. Symptomerne på stress kan i nogen grad minde om symptomerne på depression.
Der findes mange råd om håndteringen af stress. De omhandler tilgange som f.eks. mindfulness og yoga, at vi skal tale os fra det (terapeutiske samtaler) eller vi bare skal lære at sige fra, hvilket er lettere sagt end gjort, fordi vi måske har svært ved at sige fra.
Når samtalen falder på stress. Tror vi alle, vi ved hvad vi taler om. Stress er blevet allemandseje. Det betyder at alle har en mening om hvad stress er. Vi tror, vi alle kender løsningen. Dermed findes der ingen konkrete løsninger – noget der virker. Det kan være frustrerende og opslidende hvis vi virkelig er ramt af stress.
For os alle gælder det om at finde det der virker for os. Vi skal lære at mærke efter. Det lyder så floskelagtigt, fordi vi har vores hverdag, som bare kører derudad. Vi glemmer ofte os selv og vi giver ikke os selv tid til at mærke efter hvordan vi reelt har det. Hvilket er forståelig i en hverdag med den ene aftale efter den anden både privat og arbejdsmæssig.
Et af de vigtigste budskaber, hvis du er ramt, er at huske – du HAR stress, du er IKKE stress!
Med bedste hilsner
Sara
