Jeg har valgt at skrive dette blogindlæg ud fra en forældre vinkel, fordi jeg selv som forældre ved, hvor svært det kan være at sætte grænser.
I mine mange år som pædagog, har jeg set mange gode eksempler på forældre, der kunne sætte grænser for deres børn. Jeg så også mange der ikke formåede at sætte grænser.
Jeg havde blandt andet et forældrepar, der var utrolig tålmodige. Barnet ville ofte ikke med hjem. Forældrene gav det tid til at blive færdig med at lege. Det er udmærket at tage sig tid, men ikke hvis du som forældre kommer 3 minutter i lukketid. Her skal I som forældre sætte dagsordenen: ”Kom vi skal hjem nu”. I denne situation er det vigtigt ikke at give barnet valget. Jeg husker specielt en episode, hvor forældrene kom ca. ½ time før lukketid. De gav sig tid. Barnet ville stadig ikke med hjem. Til slut tog en af forældrene barnet under armen skrigende, og sagde: ”nu skal vi hjem!”. Dagen efter undskyldte de episoden. Jeg sagde til dem, at det var godt de satte grænser for deres barn. Efterfølgende havde de ingen problemer med at få barnet med hjem.
Hvad vil jeg med ovennævnte eksempel? Jeg vil opfordre jer til at sætte de grænser der skal sættes. I gør jeres barn en bjørnetjeneste, hvis I altid bøjer af for at undgå konflikten. Ja vi vil helst have det godt sammen, og undgå at samværet i fritiden og weekenderne er konfliktfri. En lille ting i som forældre skal overveje er, at jeres barn kan komme til at opføre sig forkælet og irriterende, hvis det er vant til at få trumfet sin vilje igennem.
Jeres barn er rarere at være sammen med – både for jer og andre – hvis i sætter tydelige rammer. Når i er tydelige, skal jeres barn ikke bruge kræfter på selv at finde ud af reglerne. Sætter i forudsigelige rammer, og holder de samme regler fra den ene dag til den næste, så ved barnet, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er. Det giver en lettere og tryggere hverdag, som jeres barn kan finde ud af at være og udvikle sig i.
Det er ganske naturligt for jeres barn at søge grænser. Er de der ikke, vil jeres barn hele tiden blive ved med at søge dem, indtil det møder noget der ligner. For jeres barn er det utrygt, når barnet ikke kan regne ud, hvad det må og ikke må. Det vil blive ved med at plage, indtil I reagerer. Såfremt plageriet på dette tidspunkt har kørt længe er I ganske sikkert vrede og irriterede over at jeres barn hele tiden tester jer. I kan i denne situation reagerer uhensigtsmæssigt og voldsomt. Hvis I havde sat tydelige rammer og grænser fra starten, havde det ikke været nødvendigt for jeres barn at tigge og plage.
Jeres barn har brug for at lære sine egne behov at kende og at opleve frustration, god frustration er en del af dets udvikling.
Som forældre skal I ikke klare alting for barnet. Dette er en del af at være tydelig og sætte de klare rammer. Jeres barn skal lære at mærke: hvordan har jeg det? F.eks. gider jeg denne leg mere, er jeg sulten, tørstig eller noget helt andet.
I skal ikke per automatik giver jeres barn et æble hvis det er sultent. Her er det den gode frustration der er i spil. Den der udvikler jeres barn. Jeres barn lærer deres eget system at kende. Det mærker hvordan det har det og derfor ved det også, næste gang, hvad det handler om og hvordan det skal klare disse situationer. Hvis i som forældre altid ”fejer” alle forhindringer væk for jeres barn har det negative konsekvenser. Jeres barn bliver mere usikker og mere skrøbelig, fordi i ikke klæder det på til at klare de svære, ukendte og udfordrende, ting når de opstår.
Som forældre er det rart for barnet hvis I har gode rutiner. Noget der er det samme hver dag. Det kan være sengetider, få læst godnat historie, vi spiser sammen og meget andet. Det vigtigste er, at I er enige om disse rutiner, så barnet ved, at mor og far står sammen som en enhed.
Med bedste hilsner
Sara
