Bloggen i denne uge, bliver lidt et opgør med etiketter. Hvorfor nu det? Det er fordi jeg ofte har klienter, som siger jeg er: introvert, ekstrovert, særlig sensitiv osv. Jeg bliver så træt, når jeg hører dette.
Det har fyldt meget, når jeg har mødet en klient – jeg vil lige fortælle dig at jeg er introvert/ekstrovert/særlig sensitiv – okay så er den samtale ligesom slut. Klienten har en indforstået tilgang og mener, at jeg da må have den samme tilgang, derfor startes samtalen ofte med et opgør med disse etiketter.
JA det kan godt være du har disse etiketter, men fortæller de, hvem du virkelig er som person.
Etiketterne indeholder ikke dine værdier eller din personlighed. Det kan godt være, du er introvert, men derfor behøver du ikke læse flere bøger om denne personlighed for at vide, hvem du er.
Hvad nu hvis vi starter med at kigge på dette med andre briller? Derfor fortsætter jeg med at forklare eksistentialismen i næste afsnit
Eksistentialismen
Hovedideen bag er, at vi som mennesker ikke er bestemt af arv og miljø, men skaber os selv gennem vores valg.
Eksistentialismen sætter os og vores eksistens i centrum. Eksistentialismen er meget ateistisk i sin filosofi, fordi de ser mennesker som subjekter i et univers, hvor Gud er væk og ingen mening er givet. Meningen med vores tilværelse kan vi kun selv skabe, som følge af de valg, vi træffer. Denne mening er til enhver tid subjektiv og ofte midlertidig og ustabil. Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør mennesker bange og angste. Den eneste måde vi kan overvinde denne angst er ved at vælge, da vi hermed skaber mening med vores tilværelse. Derfor er eksistentialismen en meget individualistisk filosofi, som sætter os forrest og betoner valg og frihed i mødet med angsten.
Som filosofisk strømning har eksistentialismen haft en meget stor indflydelse på det 20. århundrede. Tilgangen og dets forhold til mennesket og omverdenen har påvirket både litteratur og kunst. Eksistentialismen er med dets fokusering på eksistentielle grundprincipper som f.eks. angst og meningsløshed blevet kendt for betoningen af det eksistentielle aspekt af tilværelsen, som for alvor fik opmærksomhed i og efter slutningen af 2. Verdenskrig. Eksistentialismen var meget bundet til vores livserfaring under og efter krigen og har siden 1980’erne mistet det meste af sin betydning.
Storhedstiden for eksistentialismen var fra 1940’erne til 1950’erne, herefter døde den ud som filosofisk og litterær retning. Der er overhovedet ikke udgivet væsentlige eksistentialistiske værker siden 1950’erne. De oprindelige værker bevarede en vis betydning indtil 1970’erne.
Valgene er mange
Nu blev det lidt sort i sort, men når jeg har valgt at beskrive eksistentialismen som ovenfor, tænker jeg, at deres tilgang kan anvendes til noget, men ikke alt.
Ja, vores valg er med til at definere vores tilværelse, men de definerer ikke hvem vi er som person – det gør vi selv. Ligesom etiketter ikke definerer hvem vi er.
Det, som definerer os er vores værdier og grænser, så vi lærer os selv bedre at kende. Jeg ved godt, det ikke er nemt, men det kan lade sig gøre med en ihærdig indsats. Det du kan starte med er at stille dig selv disse spørgsmål:
Hvem er jeg?
Hvor går mine grænser? Bliver de ofte overtrådt – uden jeg får sagt fra?
Hvilke værdier har jeg?
Vil jeg lade en etiket definere, hvem jeg er som person?
Et sidste råd til dig er:
HUSK DU KAN KUN KONTROLLERE DIG SELV, DINE TANKER OG ADFÆRD
Det betyder, du kan ikke kontrollere andre og deres handlinger. Du kan have en mening om dem, men du er ikke den anden person.
Jeg håber, du kunne bruge bloggen til noget, om ikke andet så at opnå lidt viden 😊
Med bedste hilsner
Sara
