Det kan der ikke gives et kort svar på, fordi det afhænger af i hvor store mængder, du har selvkritikken.
Din indre selvkritiske dialog er nødvendig, naturlig og automatisk.
Du har den indre selvkritiske stemme, fordi budskabet fra den er vigtig og en intention som du ikke kan undvære.
Den er faktisk et resultat af vores opdragelse – den fødes der hvor vi skal lære at begå os i grupper.
Det er vigtigt, at vi lærer at der er FORSKEL på hvorledes vi opfører os hjemme, og når vi er i skole eller på besøg hos andre.
Vi træner her evnen til at vurdere os selv, ja faktisk evnen til at se os selv udefra. Vi lærer at mærke efter, om vi passer ind i gruppen eller om vi træder gevaldigt ved siden af.
Lige her fødes vores indre kritiker. Ja hvad betyder denne fødsel så? Den betyder helt grundlæggende, at vores indre kritiker forsøger at beskytte os. Dens intension er at sikre, at vi passer ind.
Som mennesker er vi sociale flokdyr. Derfor er vores indre kritikers stemme så vigtig. Vi kan ikke overleve som små børn uden de andres accept. Derfor er det meget vigtigt, at vi kan tilpasse os. Ja det gælder vores egen overlevelse.
Hvad er så problemet med denne her selvkritik?
Kort fortalt at den hurtigt kan tage overhånd – den dræner os.
Næsten alt hvad den fortæller os er ikke konstruktiv – det er ødelæggende for vores selvværd.
Den beskrives som et trans-dialogisk problem. Dette betyder at den ofte er en del af psykiske lidelser eller helingen af dem, fordi den holder os nede og fast i en negativ spiral af følelser. Når vi som mennesker oplever stress, depression, angst, og meget mere, er selvkritik ofte en meget aktiv medspiller. Ja den vedligeholder og aktiverer de smertelige og svære situationer vi kan løbe ind i.
Hvorfor nu det? Det er fordi selvkritikken sætter gang i vores trusselssystem, så vi reagerer med vrede, angst, trækken os tilbage eller angreb på andre eller os selv. Ja faktisk også når den er aktiveret af vores egen indre selvkritik.
Sagt med andre ord betyder det, at vores selvkritik får vores fysiske flugt/kamp system sat i gang på fuldt tryk. På samme måde som hvis der var en løve efter dig. Tja du er alene med din selvkritiske stemme hele tiden.
Netop derfor er intensiteten for dens stemme afgørende for din psykiske sundhed.
Hvad kan du så gøre? Her får du fire muligheder:
- Du kan lade det hele være, der er alligevel overkommeligt at gøre noget = Lade frys reaktionen i FLUGT/KAMP reaktionen styre dig.
- Du kan forsøge at ændre den, kæmpe med den, lave den om, gøre den mere positiv eller konstruktiv = lade kamp reaktionen i din FLUGT/KAMP reaktion styre dig.
- Du kan lukke øjnene for den. Lade som om den ikke eksisterer. Gemme dig i isen, chokoladerne, motionen, arbejdet mm. = lade FLUGT reaktionen styre dig.
- Du kan træne modet til at opdage den og tage hånd om dig selv lige der midt i orkanen, når noget er svært og selvkritikkens stemme sætter ind for fuld kraft. Det får den ikke til at gå væk. Det kan vi faktisk slet ikke – den er en del af vores overlevelses system.
Det tager kraften og pusten ud af selvkritikken.
Du får din frihed tilbage til at vælge om du vil lytte til selvkritikkens stemme, blive styret af den. Valget er dit. Er din dømmekraft konstruktiv eller destruktiv?
Ja Ja som alt andet er det nogle gange nemt at skrive om, men knapt så nemt at praktisere. Har du brug for hjælp? Så tøv ikke og tag kontakt til mig 😊
Med bedste hilsner
Sara