Jeg har før skrevet om naturen og vores velvære. Jeg fortsætter og vil i dette blogindlæg komme med syv gode grunde til at være og færdes i naturen.
Når du er i naturen sætter du tempoet ned, ro i sindet og får frisk luft i lungerne. Jeg er faktisk sikker på, at mange læger vil anbefale dig af komme op af sofaen og ud i naturen.
1. Dit sind bliver sundere
Når vi færdes i naturens smukke omgivelser og får fornemmelsen af frihed samt ro og fred, er det faktisk nogle af de ting, som gør os ekstatiske. Der eksisterer mange forskellige studier, som kæder naturen sammen med vores mentale sundhed og velvære. Ja bare det at kigge på fuglene i naturen kan, ifølge forskningen, give større mentalt overskud og nedsætte risikoen for angst og depression.
En undersøgelse fra 2019 viser faktisk, at to timer om ugen i naturen er nok til at give større mentalt velvære og overskud. En anden undersøgelse har samtidig vist, at børn og unge, som vokser op uden adgang til grønne områder, har større risiko for at udvikle psykiske sygdomme i voksenlivet.
En undersøgelse fra 2019 viser også, at to timer om ugen i naturen er nok til at give større mentalt velvære. En anden undersøgelse har vist, at børn og unge, der vokser op uden adgang til grønne områder, har større risiko for at udvikle psykiske sygdomme i voksenlivet.
2. Du lever længere
Det vides ikke præcis hvorfor, men forskellige studier peger på, at mennesker, som bor tæt på natur og grønne områder som parker, skove og søer, lever længere og udvikler færre dødelige sygdomme.
3. Du får dig rørt
Når du bevæger dig ud i naturen, slår du to fluer med et smæk. Ikke nok med, at du får ryddet op i hovedet og styrker dit mentale velvære, du bevæger dig også. Det er uanset om du går en tur i parken, ved vandet eller cykler en tur i skoven, så får du livsvigtig motion.
4. Dit stressniveau sænkes
Såfremt du følger dig presset på arbejdet eller hjemme. Måske mærker du tiltagende stresssymptomer. Så BØR du komme ud under åben himmel og virkelig suge den frihed og ro til dig, som findes i naturen. Rigtig meget forskning viser faktisk, at tid i naturen modvirker stress
Vi taler ikke om mange timer i naturen. En amerikansk undersøgelse viser f.eks. at kun 10 minutter i de grønne omgivelser er nok til at du får dæmpet følelsen af fysisk og psykisk stress.
Der findes andre forskere, som har fundet frem til, at ca. 20 minutters gåtur i naturen kan sænke niveauet af stresshormonet kortisol med ca. 10%
5. Du husker bedre
Når du er i hjemmet, er der altid mange mange mange ting, som lige skal udføres. Ude i naturen får i reglen ro, og det er kun den rislende lys fra vand og fuglekvidder, som distraherer. Den fred kan skærpe din opmærksomhed og evne til at huske.
Igen har et amerikansk studie vist, at du forbedrer din hukommelse med ca. 20% efter blot en time i naturen. Forskerne fortæller at hjernen genoplades på en helt anden måde, når du er i fredfyldte naturlige omgivelser uden noget, som distraherer eller gør dig mentalt udbrændt.
6. D-vitamin bliver tanket på
En halv times sollys i ansigtet og på brystet er nok til at dække dit behov for D-vitamin i sommerhalvåret. I norden, hvor solen ikke er så mange timer på himmelen i vinterhalvåret, er det en god ide at få D-vitaminer gennem kosten eller kosttilskud.
Manglen på D-vitamin kan føre til svage og ømme knogler, muskler og led – i værste fald knogleskørhed. D-vitamin-mangel og manglen på naturligt lys kan også føre til depression.
7. Dine tanker bliver mere kreative
Såfremt du trænger til at vende bøtten på hovedet og se udfordringer og problemer i dit liv fra en ny vinkel? Så SKAL du tage en tur ud i det grønne væk fra hverdagens hamsterhjul.
Et forsøg med backpackere viste, at de blev 50% bedre til at tænke kreativt og løse forskellige problemer. Naturen er, ifølge forskerne bag studiet, et sted, hvor hjernen kan restituere og sænke paraderne fra hverdagens udfordringer. Det frigiver plads til at tænke opfindsomt og kreativt.
Jeg håber du fik lidt ud af at læse bloggen.
Med bedste hilsner
Sara
Nogle af kilderne:
https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1807504116
https://news.cornell.edu/stories/2020/02/spending-time-nature-reduces-stress-research-finds
https://www.frontiersin.org/news/2019/04/09/20-minute-nature-pill-relieves-stress/
https://news.umich.edu/going-outsideeven-in-the-coldimproves-memory-attention/