Udbrændthed opstår i langt de fleste tilfælde blandt personale, som arbejder med mennesker i alle aldre.
Årsager til udbrændthed
Det skyldes oftest to ting, når medarbejdere rammes af udbrændthed:
- De bliver følelsesmæssigt belastet, fordi de over en længere periode oplever, at det er meget svært eller umuligt at løse de problematikker, som opstår i jobbet.
- At den følelsesmæssige belastning ikke bliver modsvaret af tilstrækkelige ressourcer eller indflydelse på beslutningerne.
De mennesker, der rammes af udbrændthed på arbejdet, har typisk haft et stort personligt engagement i deres arbejde. De har haft høje krav til sig selv og er også blevet mødt med store krav fra ledelsen, kollegaerne eller de pårørende til klientellet, dette gælder også forældre til børn i daginstitutioner.
Symptomer på udbrændthed
De typiske symptomer eller tegn på udbrændthed er som følger:
- Følelsesmæssig udmattelse. De orker ikke længere at forholde sig til andre menneskers problemer eller adfærd.
- De er begyndt at få negative og kyniske holdninger samt følelser over for de mennesker, de skal hjælpe – herunder også at tale negativ til de mennesker, de skal hjælpe.
- Både deres selvværd og deres evne til at arbejde er blevet mindre og de oplever, at de er blevet dårligere til deres arbejde.
Lige som stress skyldes udbrændthed et misforhold mellem arbejdskrav, ressourcer og indflydelse. Ressourcerne kan være medarbejderens personlige og faglige evner som f.eks. viden, erfaringer og anerkendelse. Det kan også dreje sig om den støtte, hjælp og respekt de mødes med af deres kollegaer samt ledelse og om fælles prioriteringer, konstruktiv feedback og tillid til nærmeste leder.
Faser i udbrændthed: Fra engagement til apati og kynisme
De faser, som eksisterer i udbrændthed udvikles langsomt og i faser. Forløbet kan beskrives således:
- Engagement
De er engageret og anser deres arbejde som meningsfuldt. De opnår gode resultater ved ihærdig indsats.
- Tvivl
De oplever hen ad vejen, at det er sværere end forventet at nå de resultater, de har håbet på. Mennesker, som de har opnået gode resultater for, forsvinder ud af deres dagligdag, mens de dårlige resultater bliver ved med at hjemsøge dem. Måske har de konflikter med ledelsen om alt fra mål og kvalitet til den måde de taler til de mennesker de arbejder med. Den type af oplevelser fører oftere til tvivl og modstridende følelser over for dele af arbejdet. Måske bliver de på dette stadie og tilpasser sig. Måske vender engagementet tilbage på grund af nye resultater, flere ressourcer eller støtte fra kolleger eller ledelse til at justere mål og kravene i deres arbejde. Måske går deres tvivl over i frustrationer.
- Frustration
De begynder at føle sig magtesløse. Der er tale om en kriseagtig tilstand, hvor de er udmattet og forsøger at spare på energien ved at skrue ned for kontakten udadtil. Det er muligt, at de får fysiske symptomer og føler sig mislykket, isoleret, nedstemt og pessimistisk samt at de oplever en negativ tilgang til de mennesker de arbejder med.
- Meningsløshed og tilbagetrækning
De har definitivt opgivet håbet om at nå deres mål og orker ikke at prøve at tilpasse målene til et mere realistisk niveau. De har resigneret og er deprimerede. De er præget af en følelse af meningsløshed og gør kun det mest nødvendig i arbejdet. De skruer endnu mere ned for kontakten udadtil.
- Apati og kynisme
På det sidste stadium er de præget af apati og kynisme. Hverken arbejdet eller deres indsats giver dem værdi eller mening. De lægger følelsesmæssig afstand til jobbet og de mennesker de arbejder med.
Håndtering af udbrændthed
Behandling af udbrændthed på arbejdet involverer dialog med ledelsen om justering af arbejdsopgaver, tilpasning af krav samt sikring af regelmæssige pauser. Herudover kan det være meget givende at søge professionel hjælp, deltage i stresshåndteringskurser og forbedre arbejdsmiljøet, hvor det er muligt.
Oftest er det den, som er blevet ramt af udbrændthed, som sidst oplever det. Det kan meget tit ses af kollegaerne meget før der opstår symptomer. Derfor er samarbejdet med kollegaerne så vigtigt, da de kan spørge ind til og fortælle hvad de ser, samt at nærmeste leder er nysgerrig på ændret adfærd ift. de mennesker som arbejdes med.
Det er selvfølgelig ikke rart for den, som er ramt, at få sådanne ting at vide, men det er vejen til, at man som medarbejder får det bedre. Det er først ved italesættelse af ændret adfærd til, den som er ramt, at de kan begynde at reflektere over deres egen situation og finde den løsning, som er den rigtige for dem i tæt samarbejde med nærmeste leder.
Hvis du kunne lide, hvad du læste – så del gerne.
Med bedste hilsner
Sara Randbæk Madsen
Nogle få kilder:
Graversgaard, John – Udbrændthed-bryd den onde cirkel
Neuhaus, Arabella – Udbrændt – forståelse, hjælp og selvhjælp
